Medierne ses som en vigtig brik i et åbent, demokratisk samfund kaldes ’den fjerde statsmagt’ fordi de supplerer de tre officielle statsmagter: den lovgivende, den dømmende og den udøvende. Både i Danmark og udlandet spiller medierne en stor rolle som samfundsoplysende institutioner. Men er ikke alle nyheder i en eller en anden form for bias ? Med magt kommer stort ansvar. Det er derfor jeg, når jeg læser nyhed. Kigger jeg på andre nyhed, og finder oppostions mening. Kan man virklige stole på statisk?

https://www.bbc.com/news/technology-52245992

Og jeg specialt interresede i islam, og nyheders indflydelse, og hvordan folk ser islam som. For at kunne stole på en nyhed, er det ikke godt nok med at læse og indtage det viden, men læser uden at kende nyheds ‘bias’ For eksemple, når du læser det her burde du vide at jeg er en lille smule ‘bias’ fordi jeg er også en muslim, og det gøre det centralt for mig at skrive, for det er en af de ting men oplever tit i nyhederne.

Det her er min forslag til at få en ‘ubias’ nyhed:

  1. Se nyheden fra en historiske kontekst (f.eks : Hvis folk menere at islam = terrorisme, Hvordan startede denne dominoeffekt? Hvad eller hvem fik folk til at tro at islam = terrorisme )

Og for at kunne svar på spørgsmålet, skal man vide hvornår islamophobia blev til det, som den er i dag. Men siger at irakisk revolution i 1979 var udgangspunktet til islamophobia ( i følge Gallup, BBC som også brugte Gallup rapporten, men vis du ikke tror på disse udenlandske nyheder, kan du læse noget fra DR )

Rapporten siger blandt andet :

“Islamophobia existed in premise before the terrorist attacks of September 11, 2001, but it increased in frequency and notoriety during the past decade. The Runnymede Trust in the U.K., for example, identified eight components of Islamophobia in a 1997 report, and then produced a follow-up report in 2004 after 9/11 and the initial years of the Afghanistan and Iraq wars. The second report found the aftermath of the terrorist attacks had made life more difficult for British Muslims.”

“Research shows that the U.S. identified more than 160 Muslim-American terrorist suspects and perpetrators in the decade since 9/11, just a percentage of the thousands of acts of violence that occur in the United States each year. It is from this overall collection of violence that ‘an efficient system of government prosecution and media coverage brings Muslim-American terrorism suspects to national attention, creating the impression – perhaps unintentionally – that Muslim-American terrorism is more prevalent than it really is.’ Never mind that since 9/11, the Muslim-American community has helped security and law enforcement officials prevent nearly two of every five al Qaeda terrorist plots threatening the United States. And that tips from the Muslim-American community are the largest single source of initial information to authorities about these few plots. “

I følge DR : ‘ har de fået fingre i nogen dokumenter, som viser motorrummet bag islamiske Stat , og viser sig at IsIs leder er ikke andet end stråmand for vesten. ‘ Og det kan give den indsigt, hvordan vi bliver manipuleret om vores tanke i forhold til mellemøsten, og islam. ( DR )

2. Hører til andres mening

Vi danner vores synspunkter og meninger baseret på de nyheder og oplysninger, vi læser, ser og lytter til. Facebook har i øjeblikket 2,45 milliarder månedlige brugere over hele verden, hvilket indikerer, at sociale medier er en af ​​de mest dominerende måder, for at få folk til deres nyheder i disse dage. Men algoritmer bestemmer, hvad vi ser. Vores indhold filtreres efter vores og vores kollegers klik og søgninger. Vores egen online verden bliver et ekkokammer med koder og mønstre, der bestemmes af det, vi klikker på.

I opløbet af valget i 2016 brugte Leave-kampagnen meget provokerende propaganda. “Breaking Point” -plakaten oprettet af Nigel Farage i en UKIP-kampagne viser en lang række flygtninge, der er af etnisk mindretal, der “står i kø” for at komme ind i Storbritannien. Dette billede var vildledende og usandt. Det er urimeligt, ikke-informativt og præsenterer et skævt og negativt billede af indvandring. Men hvis dette er alt, hvad du ser, er dette alt, hvad du kan bestemme din egen sandhed ud fra. Vi er blevet et samfund, der er alt for forsikret af vores egne meninger og synspunkter, som ikke udfordres nok. Det har taget tre år for vores politikere at bryde Brexit-dødvandet gennem afholdelse af et valg. Det er kun i hidtil usete tider som disse, hvor vores parlamentsmedlemmer ikke kan nå rimelige og afbalancerede beslutninger i et debatkammer – hvor den demokratiske og sunde debat skal foregå.

Al- jazeera

Et andet eksempel kunne være :

I 2007 vandt Özlem Cekic en plads i det danske parlament. Hun var den første muslimske kvinde, der gjorde det. Mange af os ser på Özlem Cekic som en artikuleret, klog og fordomsfri kvinde og ser hendes præstation som noget, der skal fejres … men mange andre vil ikke. Siden hendes udnævnelse har Cekics e-mail-indbakke været fuld af racistisk had-post. Hendes øjebliklige reaktion var at ignorere disse e-mails indtil en dag foreslog et kollegium, at hun ringer til en af ​​hendes hade sender og spurgte, om de ville mødes ansigt til ansigt med hende. Hun opdagede, at hun faktisk havde meget til fælles med det. Dette slags misbrug er rettet mod offentlige personer og online hele tiden. Disse online trolde misbruger fuldstændigt deres ret til ytringsfrihed og tilskynder til hadefuldhed med vilje til personlig opfyldelse. Tidligere på året tog ‘troller’ for Anna Soubry en alvorlig og farlig vending, efter at hun modtog drabstrusler direkte til sit familiehjem. Den høje risiko for disse trusler rystede ikke Cekics som trollen ville have håbet. Cekics modige beslutning om at møde sine ‘troller’ demonstrerer kraften i mundtlig samtale ansigt til ansigt.

Hvordan kan statistik være vildlende?

Vildledende statistik kan være misbrugt – målrettet eller ej – af numeriske data. Resultaterne giver en vildledende information til modtageren, som derefter mener noget forkert, hvis han eller hun ikke bemærker fejlen. Og målet med det, er at tiltrække vælger/personer til at tro at de har ret, selvom de bruger ‘dirty tricks’

Der er mange måder på, hvordan man kan manipulere, men isted for jeg forklar, anbefaler jeg at du ser ‘This is How Easy It Is to Lie With Statistics’ af Zac star.

Der mange måder, men kan snyde gennem statistik, f.eks i et stik prøve deltager 20 personer, hvor 19 svarer “ja” (= 95% siger ja) Men en anden prøve er der samme spørgsmål til 1.000 personer og 950 svarer “ja” (= 95% også): gyldigheden af procentdelen er tydeligvis ikke den samme. At give kun procentdelen af ​​ændringer uden det samlede antal eller stikprøvestørrelsen vil være helt vildledende. xkdcs tegneserie illustrerer dette meget godt for at vise, hvordan den “hurtigst voksende” påstand er en totalt relativ markedsføringstale:

Og til sidst slutter jeg af med en meme, som jeg fandt i min skrivebord.

Læse mere :