Ja tak til atomkraft

Bomben gjord, at ordet ”nuklear” har brændt sig fast i vores hjerner som en destruktiv kraft og dødlige. Men hvad nu, hvis det, der skræmmer os, faktisk kan redde os?

Vi får brug for atomkraft, hvis vi vil redde kloden for klimaforandringerne, lyder det overraskende i et åbent brev fra fire af verdens førende klimaforskere.

Siden Tjernobyl ulykken, har tanken om at opstille en radioaktivt nabo ved siden af en, været et mareridt. Men har teknologien ikke udviklet siden 1980´ erne? Eller er det frygt for ulykken der har plaget os

I 1980´erne var folk optaget af ”Atomkraft, nej tak! ”– bevægelsen. Folk talt meget om at atomkraftværk var det rene atomvåben og faren ved stråling. I 1986 nedsmeltede atomkraftværket Tjernobyl i det nuværende Ukraine. Mennesker døde, og radioaktivt nedfald kunne måles selv i det nordlige Norge.

Folk begyndt at have mareridt om strålesyge og mutationer. Den usynlige dræber. Folk blev negativt stemt mod atomkraftværk og det enorme mængder radioaktivt affald, det angiveligt producerede.

Året inden ulykken i Ukraine blev det ved lov vedtaget, at Danmark ikke skulle have atomkraft. En lov, der stadig står ved magt.

I oktober sidst år offentlig gjorte FNs klimapanel IPCC en delrapport, der slog fast, at vi har meget travlt, hvis vi skal have en chance for holde de globale temperaturstigninger på 1,5 grader. Men hvad med Danmark? I dag ser planen ud til at bliv være, at vi skal nå vores målsætninger for lavere CO2-udledninger med vinkraft og biomasse. Men er det overhovedet realistisk? Hvad kræver det at Danmark skal begynde at få energi fra spaltning af atomer?

Med den globale opvarmning og et CO2- udslip, der stiger hurtigere end nogensinde, har vi ikke råd til at vende ryggen til en teknologi, der har potentialet til at fjern en stor del af vores CO2- udslip.

En samlingen er lavet mellem Vestas kraftigst vindmølle på 9 Mw og Sveriges størst atomkraftværk Ringhals på 3951 Mw. Bare for sætte det på perspektiv er det sammen som 449 vindmølle for en atomkraftværk 

I dag bliver knap fem procent af verdens samlede energiforbrug dækket af atomkraftværk. Atomkraftværk er dyrt og det tager også langt tid, men hvis du skulle samlingen med 449 vindmøller, producer atomkraftværk mere og er mere effektive, og til samling kunne de for det penge bygget 449 vindmøller som ville havet taget tid og mange peng.  I Danmark har vi 6000 vindmøller ifølge Best Energy A/S  og de producer tilsammen 5721 mw, og en atomkraftværk producer 3951 Mw.

 Siden Tjernobyl ulykken har en flok klog mennesker kommet med forskellige god ideer til hvordan atomkraftværk er sikker og billiger, der hundredvis af mennesker inklusiv bil Gates der forsker i dette teknologi. F.eks. Taylor Wilson i sine TED talk forklaret hvordan hans opfindes kunne redde verden. 

Der er mange ideer om hvordan vi kunne gør atomkraftværker sikker, nogen mener at brug Thorium og andre mener at man genbruger radioaktivt affald.

Det er dog et stort problem ved atomkraft, som overskygger alle andre, og det er selvfølgelig risikoen for ulykker. Ved en ulykke på et atomkraftværk kan radioaktivt slippe ud i gas. Men forskerne arbejder konstant på at forbedre sikkerheden. Spørgsmålet om, hvorvidt atomkraftværk kan og skal redde verden, har altså mange facetter.

I bund og grund handler det måske mest om at vurdere, om man synes at målet helliger midlet, eller om andre hensyn er for vigtige til at feje af banen. For når alt kommer til alt, indebærer atomkraft en eller anden form for risiko for mennesker og natur. Også selvom risikoen måske bliver mindre og mindre, som tiden går, og som forskerne og firmaerne arbejder på at mindske den.

Men atomkraft er også en unik mulighed for at bekæmpe et af kloden allerstørst og mest presserende problemer lige nu, nemlig global opvarmning. Jeg vil gerne liv i et verden hvor man ikke behøver at tænke på det global opvarmning.

Hvilke argumenter, der vejer tungest, er op til dig, valget er dit.

Kilder: